Yorkshire Terrieren

Yorkshire Terrier er en af de mindste hunderacer. Den vejer normalt omkring 3 kg. Nogle kan dog være betydeligt mindre. Den kræver således ikke meget foder, men pelsplejen er derimod meget krævende, hvis man vælger at lade den være langhåret.

Den har sit navn fra området Yorkshire i England. I dag er det en relativt populær selskabshund, ja, mange betragter den som skødehund eller ”luksushund”, om end den ligesom mange andre hunde også kan have brug for aktiviteter. Den er aktiv uden at virke rastløs. Den elsker hvis du kaster bolde eller andet legetøj så som små bamser som den så vil hente og bringe tilbage til dig, så du kan kaste den igen.

Af en lille hunderace at være betragtes den desuden som relativt intelligent. Nogle ejere bemærker, at det er, som om den somme tider glemmer, at den er en meget lille hund.

Pelsen er lang og silkeagtig og så lang, at nogle vælger at holde den oppe med papillotter. Faktisk minder dens pels så meget om menneskehår, at den skulle være venlig over for folk med allergi. Hvis man ikke vil have så meget pelspleje kan de klippes, enten til det som ligner hvalpeklip eller hvor man også kan klippe ryggen helt tæt, lidt på samme måde som Cocker Spaniels.

I Nordengland blev den oprindeligt avlet til at fange rotter.

Man ser ofte Yorkshire terriere til udstillinger, hvor dens nyredte pels er foldet helt ud. Uden for udstillingerne er der dog mange, som vælger at klippe pelsen, især omkring hovedet.


Share

Comments are closed.